Der sker fejlmedicinering blandt borgerne
Af Nomeco fik vi til opgave, at undersøge:
"Hvordan kan vi, ved brug af teknologi, optimere farmaceuternes tilpasset rådgivning ved fejl i recepter?"
Konceptet bygger på automatiseret intelligens, og det udarbejdede system kendetegnes ved, at det automatiserer det arbejde, farmaceuterne i dag foretager manuelt. Den kunstige intelligens bruges på den måde til at skabe et “intelligent” system, der er i stand til at tænke og vurdere så nøjagtigt som farmaceuterne.
Løsningen indeholder et nyt POS-system bygget op på blandt andet kunstig intelligens, og en 3D-Bodyscanner.
Forudse fejl og lette arbejdet fra farmaceuterne
Vi har udarbejdet et nyt POS system som skal kunne forudse fejl og derved lette farmaceuternes arbejde. Algoritmen skal udelukkende fodres med data input, hvorfor systemet selv lærer at genkende, skelne og beskrive data ved, at gruppere denne ud fra deres værdier.
Ved at fodre IT-systemet med så mange datasæt som muligt, opbygges systemets læringsalgoritme, som giver den mulighed for at omsætte hård, uigennemskuelig data til brugbar og værdifuld viden for alle landets ansatte på apotekerne. Systemets væsentligste opgave er altså at kunne komme med hurtigere og mere nøjagtige svar end den manuelle tilpassede rådgivning kan nu.
3D-Bodyscanner og nyt IT-system
Formålet med bodyscanning er, at kunne foretage en 3D-scanning af borgeren. Resultatet af scanningen skal derefter dukke op på farmaceutens computer, hvor kundens sundhedsfaktorer er tilgængelige.
Idéen bag brugen af teknologi går ud på, at apotekerne bliver udstyret med kameraer. Kameraerne er forbundet til apotekets IT-system, så scanningsresultatet kan uploades direkte til computeren. Kameraerne foretager scanningen og når den er fuldført bliver den gjort tilgængelig for farmaceuten.